Den Store Månefest er en del af Sørens Jessens serie om Smørhullet, som er en dal på en fremmed planet. Her bor familien Raffeberg, Snabelgrisen Nøffe, Tvillingerne Katja og Katnej samt en masse andre sjove væsener.
Hvert kapitel i bogen har sin egen handling og selv om man finder vise reference til andre kapitler, kan hvert kapitel sagtens læses for sig selv.
Målgruppe
Som oplæsning 0. – 3. Klassetrin
(kan dog også læses for lidt ældre børn, som vil finde historierne sjove)
Anmeldelse
Søren Jessen formår på god vis at fortælle nogle små sjove historier, der kan underholde og skabe en hyggelig atmosfære.
Hele serien om de sjove væsener i Smørhullet spiller fint på nogle af de ting, vi siger og han leger med ordene på en måde, som sætter os voksne ind i børnenes tankegang.
Smilemusklerne og lattermusklerne bliver godt motioneret og fantasien sættes helt fri.
Men det bedste ved bogen er dens evne til at snige et par positive grundværdier ind mellem linjerne. Værdier som venskab, hjælpsomhed og overbærenhed går hånd i hånd med høflighed og plads til at være den, du er.
Jasmin er flygtet fra Afghanistan med sin mor og sine to søstre, Adi og Ana. De bor i Danmark, men da deres mor dør af kræft, dukker en kvinde pludselig op med beviser på, at hun er deres moster. Mosteren får forældremyndigheden over pigerne og efter ca. et år klipper hun Jasmins hår, så hun ligner en dreng og så bliver alting pakket ned og i nattens mulm og mørke køres pigerne til Tyskland, hvor de overdrages til et par gangstere. Gangsterne kører dem til Spanien, hvor de oplæres i tiggeri og tyveri.
Tre år senere finder Emilie pludselig sin gamle klassekammerat, Jasmin, i familiens haveskur og inden længe er Emilie og hendes lillesøster, Rosita, hvirvlet ind i en redningaktion, som indbefatter en lang tur til Granada, hvor tvillingerne Adi og Ana holdes fanget.
Stemningen i første del af romanen er en fantastisk blanding af venskab, frustration og spænding og fra midten af romanen, hvor pigerne drager af sted til Spanien foregår det hele i et hæsblæsende tempo med spændingsmomenter, der giver krampetrækninger i hele kropen.
Absolut værd at læse og der er så ganske rigeligt til samtale og eftertænksomhed.
Med sin personskildring viser Mette Koors en sjælden gave til at gøre karaktererne levende. Man får hurtigt en fornemmelse af den lidt nørdede og tilbageholdende Emilie, der med storesøsterfornuft forsøger at holde en lille smule styr på lillesøster Rosita, som er langt mere frembusende og har en let og glad tilgang til livet. Selv deres fætter, Joakim, formår forfatteren at give læseren et klart billede af, på trods af, at han kun indgår i romanen i form af SMS og mail og først til sidst præsenteres i levende live.
Mette Koors har med ”Pigen, der forsvandt” begået en roman, som fænger fra første færd og som berører et så vanskeligt emne som hvid slavehandel og den klemme, man kan komme i, når samfundets lovgivning ikke beskytter den svage. Det gør hun i en balanceakt, som jeg personligt gerne så eftergjort af andre forfattere – og held og lykke med det, derude, for hun er ikke let at komme efter!
En væsentlig pointe, som også skal nævnes er, at jeg som voksen har følt mig udfordret og underholdt på samme tid og vil derfor uden blusel hævde, at underholdning og dannelse sagtens kan gå hånd i hånd, når man har med så talentfuld en forfatter som Mette Koors at gøre!
Og vigtigere end min egen opfattelse: min datter på 11 år fandt romanen utrolig spændende og jeg forventer en vinterferie, hvor både romanens handling og emne fortsat vil dukke op i vores samtaler.
Min datter og jeg kan varmt anbefale ”Pigen, der forsvandt” og jeg vil her til sidst blot tilføje en advarsel:
Hvis du har uopsættelige opgaver, så tag at få dem ordnet før du begynder at læse!
Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept