Handling
Jasmin er flygtet fra Afghanistan med sin mor og sine to søstre, Adi og Ana. De bor i Danmark, men da deres mor dør af kræft, dukker en kvinde pludselig op med beviser på, at hun er deres moster. Mosteren får forældremyndigheden over pigerne og efter ca. et år klipper hun Jasmins hår, så hun ligner en dreng og så bliver alting pakket ned og i nattens mulm og mørke køres pigerne til Tyskland, hvor de overdrages til et par gangstere. Gangsterne kører dem til Spanien, hvor de oplæres i tiggeri og tyveri.
Tre år senere finder Emilie pludselig sin gamle klassekammerat, Jasmin, i familiens haveskur og inden længe er Emilie og hendes lillesøster, Rosita, hvirvlet ind i en redningaktion, som indbefatter en lang tur til Granada, hvor tvillingerne Adi og Ana holdes fanget.
Stemningen i første del af romanen er en fantastisk blanding af venskab, frustration og spænding og fra midten af romanen, hvor pigerne drager af sted til Spanien foregår det hele i et hæsblæsende tempo med spændingsmomenter, der giver krampetrækninger i hele kropen.
Absolut værd at læse og der er så ganske rigeligt til samtale og eftertænksomhed.
Med sin personskildring viser Mette Koors en sjælden gave til at gøre karaktererne levende. Man får hurtigt en fornemmelse af den lidt nørdede og tilbageholdende Emilie, der med storesøsterfornuft forsøger at holde en lille smule styr på lillesøster Rosita, som er langt mere frembusende og har en let og glad tilgang til livet. Selv deres fætter, Joakim, formår forfatteren at give læseren et klart billede af, på trods af, at han kun indgår i romanen i form af SMS og mail og først til sidst præsenteres i levende live.
Mette Koors har med ”Pigen, der forsvandt” begået en roman, som fænger fra første færd og som berører et så vanskeligt emne som hvid slavehandel og den klemme, man kan komme i, når samfundets lovgivning ikke beskytter den svage. Det gør hun i en balanceakt, som jeg personligt gerne så eftergjort af andre forfattere – og held og lykke med det, derude, for hun er ikke let at komme efter!
En væsentlig pointe, som også skal nævnes er, at jeg som voksen har følt mig udfordret og underholdt på samme tid og vil derfor uden blusel hævde, at underholdning og dannelse sagtens kan gå hånd i hånd, når man har med så talentfuld en forfatter som Mette Koors at gøre!
Og vigtigere end min egen opfattelse: min datter på 11 år fandt romanen utrolig spændende og jeg forventer en vinterferie, hvor både romanens handling og emne fortsat vil dukke op i vores samtaler.
Min datter og jeg kan varmt anbefale ”Pigen, der forsvandt” og jeg vil her til sidst blot tilføje en advarsel:
Hvis du har uopsættelige opgaver, så tag at få dem ordnet før du begynder at læse!